Hvorfor blive CO2 neutral

Klimainvesteringer er en vigtig del af virksomhedens bæredygtighed

Hvis en virksomhed investerer i klimaet gennem for at blive klimaneutral, vil virksomheden kunne tilfredsstille en af flere faktorer som skal til for at opnå anseelse som værende klimamæssigt bæredygtig. Dette kan så anvendes af virksomheden i forhold til omdømme og kommunikation. Metoderne i klimaneutralitetsmekanismen er målbare og dokumenterbare. Samtidig kan man vise at man er med i en global bevægelse, hvor der tages ansvar for vores kommende generationer.

Bæredygtig udvikling

"Bæredygtig udvikling vil kort fortalt sige at man tager ansvar og hensyn til fremtidige generationer. Vi må ikke ødelægge fremtidens generationers mulighed for at tilfredsstille sine behov eller ressourceforbrug for forsat udvikling af samfundet, samtidig må vi tilfredsstille og balancere vores egne behov i dag" (kilde: Wikipedia).

Overført til den enkelte virksomhed og til økonomisk tankegang, så vil bæredygtig virksomhedsdrift omfatte at der tages hensyn til hvordan virksomheden bruger og forvalter ressourcer, hvad enten det drejer sig om miljø eller brug af energi.

De seneste årtier har været præget af en enorm forøgelse af produktionen i industrien. Dette har medført en øget forurening herunder globale miljøproblemer såsom drivhuseffekten. Drivhusgassen CO2 opstår blandt andet som følge af forbrænding af olie, kul og gas og ved skovning af regnskoven. Den øgede drivhuseffekt medfører at gennemsnitstemperaturen på jorden stiger. Temperaturstigningen forårsager ændringer i klimaet og forandringer i vind og havstrømme, der kan få store konsekvenser for miljøet i årene fremover og for kommende generationer.

Vi tror at morgendagens vindere er de selskaber der tager hensyn til dette og bidrager med sin del af byrden for at afhjælpe miljø- og klimaproblemet.

Muligheder og trusler

EU har signaleret store ambitioner for reduktion af klimagasser, hvilket vil påvirke virksomheder i hele EU/EøS-området både indenfor den private og offentlige sektor. Krav om reduktion af klimagasemissioner vil få konsekvenser for såvel private som offentlige virksomheder og kræve ændringer såvel som udfordringer for mange. Offentlige virksomheder vil også kunne få lovfæstede krav som ikke kun vil betyde økonomiske og/eller skattemæssige konsekvenser med også for drifts og ledelsesansvaret.

I den globale kamp for at reducere klimagas emissioner vil FN-systemet være et særdeles vigtigt samlingspunkt og koordineringsorgan. Herfra vil der komme direkte politiske retningslinjer i form af internationale aftaler, der får lovmæssige konsekvenser for det lokale erhvervsliv, og som vil kontrollere en stor del af den politiske ambition i de enkelte lande og regioner. Drivhusgas- og miljøomkostninger er grænseoverskridende og overnationale styringssystemer vil sandsynligvis være meget vigtige i bestræbelserne på at vende den negative tendens og udvikling som ses i dag.

Konkurrencefordele

Vores rådgivere har fokus på hvordan virksomheder kan anvende sine klimainvesteringer og omsætte disser i konkrete markedsføringsgevinster og i sin PR- og markedsstrategi. Men det er ikke nok blot at investere i CO2 kvoter, virksomheden skal også have ydet en målbar indsats for at reducere klimabelastningen.

Vi er overbeviste om at miljøinvesteringer i dag er særdeles rentable - set i forhold til ikke at foretage sig noget - for den offentlig sektor og erhvervslivet og vi vil arbejde aktivt for at synliggøre og konkretisere dette.

Målet er at virksomheden skal kunne udnytte effekten af sine handlinger (miljøinvesteringer) på en positiv vis i forhold til brugere, kunder og markedet. Hvis den offentlige sektor og højt profilerede aktører i erhvervslivet går foran som et godt eksempel i forhold til at løse klimaproblemerne, vil dette medføre en betydelig effekt og trække de dele af samfundet med, der ellers ikke ville have bidraget til reduktion af klimagas emissioner. Vi forventer at de aktører som indtager en proaktiv rolle vil kunne opnå en konkurrencefordel og dermed bidrage til at øge virksomhedens aktieværdi.

Kort om FN, CO2 kvoter og klima

Om klimaproblemet?

Kan man forenkle problemstillingen maksimalt og undgå den ind imellem ødelæggende diskussion af om global opvarmning er menneskeskabt eller ej?

Hvad er det vi ved med sikkerhed og som overvåges dagligt:

Vi ved at antallet af udslips kilder af CO2 (kul-/gaskraftværker, biler, fly, både, etc) øges dramatisk i verden. Der bygges 15-20 nye traditionelle kulkraftværker hver måned. Vi ved også at mindst 200-300 millioner mennesker i udviklingslandene ønsker at købe en familiebil. Vi ved også at mindst 4 milliarder mennesker venter på at øge sit daglige forbrug betydeligt.

Vi ved at antallet af kilder til optag af CO2 reduceres (havet er mættet, regnskoven hugges ned, andre skov- og grøntarealer reduceres i form af udbygning og urbanisering). Dette kan vi måle fysisk.

Er du blandt dem som tror at denne CO2 ubalance aldrig vil medføre en effekt på jordens miljøforhold, så har du heller ikke et klimaproblem. Er du derimod en af dem som tror at denne konstaterede CO2 ubalance (trend) vil få en menneskeskabt konsekvens, så er du velkommen til at læse mere.

Om FN's grønne udviklingsmekanisme?

Vi støtter FN's CDM system (clean development mechanism) ved at købe klimakvoter i projekter godkendt af CDM Panelet. Er du i tvivl om din virksomhed skal støtte FN's indsats for at bekæmpe global opvarmning og klimaforandringer? Se den vedlagt liste over de internationale virksomheder som ikke er i tvivl og som støtter klimasagen internationalt: http://www.balicommunique.com/additional_information.html

Om hvorvidt klimakvoter virker?

Der er nu over 4 millarder mennesker i verden som forventer en betydelig øget velstand i de kommende år. Vi kan hverken moralsk eller politisk nægte den fattige del af verden en positiv økonomisk udvikling, men vi kan hjælpe dem med at undgå at bruge den samme gamle miljøfjendtlige teknologi som vi benyttede os af for at skabe velstand i vores egen velstand. Derfor er der behov for at vi overfører både kapital og ny teknologi til udviklingslandene. Dette er da også hovedmålsætningen bag FN's klimakvotesystem og den grønne udviklingsmekanisme (CDM - clean development mechanism). Alternativet, som nogen mener, er rigtigt, er at dæmpe væksten i forbrug af energi (også i udviklingslande) ved at holde store befolkningsgrupper nede på et fattigdomsniveau som kræver et lavt energiforbrug. Al velstands udvikling kræver øget energiforbrug. Det ved vi!
Klimakvoter gennem CDM virker

Om biobrændstof

Produktion af biobrændstoffer; verdens fødevareproduktion vil fremover blive direkte forbundet med det internationale marked for brændstoffer. Viden om globalisering, prismekanismer og kapitalisme vil derfor være en afgørende kompetence for at forstå dette marked fremover. Ser vi på de historiske fakta vil det vestlige energimarked (som er særdeles købedygtige) kunne udkonkurrere brugen af de billigste fødevarer som i dag går til føde for den fattigste del af verdens befolkning. Majsproduktionen fra USA står i dag for ca. 70% af verdenshandelen med majs, og hvis 20-30% af dette volumen skal bruges til biobrændstoffer, subsidiært af staten, vil dette selvfølgelig påvirke pris og udbud i andre dele af verden. Dette kender vi fra andre markeder.

Al øget kapacitet indenfor fødevareproduktion kan i værste fald blive "spist op" af behovet for biobrændstoffer i den rige del af verden de næste 20 år. Prisen for bioråvarerne kan konstant blive højere på brændstofmarkedet end det det lokale fødevaremarkedet er villig til at betale (eller kan betale). Hertil kommer at vi kun ved lidt om hvorvidt biobrændstoffer i sin helhed har et positivt CO2 regnskab, da kontrollen med mange små producenter og deres lokale produktions- og distributionsmetoder ikke er til stede i dag. Risikoen for negative uønskede komplikationer er derfor meget høj!

Om Oprindelsesgaranti for strøm - og Grønne certifikater

Oprindelsesgarantier for strøm er certifikater for strøm som i Danmark og øvrige Norden bruges som udgangspunkt for dokumentation for hvor strømmen/energien er produceret, og hvornår. Derfor begrebet "oprindelsesgaranti". Det gør det mulig at handle med miljøværdier på strøm som produceres ud fra vedvarende energikilder. En oprindelsesgaranti er et elektronisk certifikat som udstedes på 1 MWh. Ordningen understøtter og motiverer energiproducenter til at satse mere på vedvarende energiproduktion.

Grønne certifikater; er en finansieringsordning som direkte understøtter nye projekter inden vedvarende energiproduktion på energimarkedet i den vestlige verden (og som ikke er underlagt FN's CDM program - clean development mechanism).